Maj 2024
Vejdirektoratet har den 24. april 2024 frigivet en ny version af ansøgningsportalen (rov.vd.dk).
Nyt design
rov.vd.dk er nu omlagt til Det Fælles Designsystem. Det betyder at udseendet har ændret sig markant, og nu opfylder webtilgængelighedsloven ift. farvekontraster og hjælpeprogrammer.
Køretøjsregister til særtransporter
For sagstypen særtransporter er der nu kommet en ny funktionalitet “Køretøjsregister”.
I køretøjsregisteret kan du oprette, dele og slette dine køretøjer, som man er vant til fra adressebogen. Der er også mulighed for at kopiere et køretøj.
Oprettelsen af køretøjet vil ligne udfyldelsen fra ansøgningsfasen. Det er dog muligt nu at angive en udløbsdato for bilag, hvis der er et udløb i dokumentet, som man internt skal være opmærksom på.
I ansøgningsfasen kan man nu vælge et køretøj fra køretøjsregisteret eller gemme sine valgte udfyldelser køretøjet i køretøjsregisteret til fremtidigt brug.
Bemærk: Efter indsendt ansøgning med køretøj fra køretøjsregisteret vil køretøjet være låst, og det vil derfor ikke være muligt at redigere køretøjet. Du vil derfor være nødt til eksempelvis at kopiere køretøjet for at oprette et nyt køretøj, som kan redigeres.
Det vil heller ikke være muligt for sagsbehandleren at rette i køretøjsoplysningerne på sagen, hvis køretøjet kommer fra køretøjsregisteret.
Nyt kortlag “Fredede veje”
Der er kommet et nyt kortlag “Fredede veje”.
Sorteringsmulighed
Det er nu muligt at sortere i visningen på Kladder, Skabeloner og Mine sager (for Særtransporter).
Cookies opdateret
Cookies er blevet opdateret på rov.vd.dk.
Du kan læse mere om vores brug af Cookies på knappen under “Webtilgængelighed og cookies” nederst på forsiden.
Ansøgningstyperne “Tilladelse til arrangement” og “Tilladelse til cykel- og motionsløb” tilgås nu via samme knap
Du vil derefter komme til en side med en liste, hvor du kan vælge, hvad du vil ansøge om.
Ny advarsel når man vil slette en delt kontakt i adressebogen
Flere brugere har meldt ind, at de er kommet til at slette delte kontakter i adressebogen for deres virksomhed. Vi har derfor lavet en mere udførlig advarsel, inden man prøver at slette en kontakt, som er delt med virksomheden.